Den 15. august 2018 udtalte jeg i TV2 Nyhederne at noget af det mest effektive til at gøre en befolkning sundere, er ‘forbud og tvang’. Jeg sagde en del mere (på News og kl. 18), men det blev klippet ud i 19-Nyhederne. Meget forståeligt faldt min udtalelse ikke just i god jord hos vores Fødevareminister, som netop havde lanceret regeringens strategi for mad, måltider og sundhed.

 

Jeg vil gerne uddybe min pointe da meget få mennesker – inkl. mig selv – opfatter ‘forbud og tvang’ som noget positivt. ‘Forbud og tvang’ skal forståes som lovgivning om f.eks. mere undervisning i Madkundskab i skolerne. Eller som dengang Danmark, som det første land i verden, forbød transfedt i fødevarer, hvilket har reddet tusindevis af mennekeliv og været til inspiration for mange andre lande, som har fulgt dette enestående initiativ. Eller hvad med én gang for alle at forbyde rygning på skoler og gymnasier (også uden for skolernes matrikler)?

 

Jeg ved det deler vandene og mange – inkl. regeringen – hylder det frie valg. Det gør jeg også, men det ændrer bare ikke særlig meget ved folkesundheden, hvor vi har et gigantisk problem med bl.a. overvægt og livsstilssygdomme, som koster samfundet milliarder af kroner og forringer livskvaliteten for den enkelte.

 

Vi har en kæmpe social polarisering når det gælder sundhed. Dem som har flest ressourcer bliver sundere og sundere (bortset fra at de drikker for meget alkohol) og de dårligst stillede i samfundet bliver mere og mere usunde.
Frivillige mærkningsordninger og oplysningkampagner virker primært til at få dem allerede har godt styr på sundheden, til at blive endnu sundere. Og ikke til at dem der har mest brug for det.

 

Jeg er stolt af at bo i land der har en regering som laver en strategi for mad, måltider og sundhed. En strategi som er lavet på baggrund af 10 anbefalinger, som jeg og 9 andre eksperter har udarbejdet for regeringen. 10 anbefalinger, som indeholdt konkrete forslag, involverende initiativer og en lille-bitte smule lovgivning, som vi mener kan skabe en fremtid med mere sundhed og bedre smag for alle – ikke mindst vores børn og unge.

 

Vores rapport, som der ikke er så voldsomt meget tilbage af i regeringens strategi, kan findes her: www.madvirker.dk. Jeg ser frem til en god dialog og masser hårdt arbejde fra os alle. Fordi hverken regeringen, du eller jeg kan gøre særlig meget alene. Vi skal stå sammen og løfte i flok. Vi skal samarbejde, lytte og tage ansvar – og alle skal være med: detailkæder, organisationer, foreninger, ministerier, eksperter og hver enkelt af os.
Vi skal være ambitiøse og realistiske. Vi skal ikke alle være enige, men en konstruktiv dialog og en klar mission om at gøre en forskel. Jeg tror på det.

 

Alt godt!

1. Tænd ovnen på 200 grader.
2. Vask kartoflerne og rengør tomaterne.
3. Gnid kyllingen med olie og giv den så en god omgang salt og peber.
4. Når ovnen er varm, lægger du kyllingen i et fad som kan tåle at gå i ovnen.
5. Læg kartoflerne i ved siden af.
6. Sæt det hele i ovnen i 20 minutter.
7. Efter 20 minutter tjekker du om der er for meget fedt i bunden, hvis det er tilfældet så hæld lidt fra.
8. Tryk nu hurtig med din tommelfinger en lille bule i alle kartoflerne, så de åbner sig – det må gerne se rustikt ud!
9. Tilsæt nu alle tomaterne, så de fordeler sig rundt om kyllingen og mellem kartoflerne.
10. Sæt panden tilbage til varmen i yderligere 30 min. indtil kyllingen begynder at tage farve.
11. Imens skærer du persille og løg.
12. Når maden er færdig, drysser du persille og forårsløg over.
13. Server straks.

1. Rengør og/eller skræl alle rodfrugter. Skær dem i grove stykker.
2. Skær løg og hvidløg i mindre stykker.
3. Find en stor gryden og varm olien op. Svits nu løg og hvidløg med karryen ved middelsvag varme i 3-4 minutter.
4. Tilsæt resten af grøntsagerne og lad ad dem svitse i yderligere 5 minutter.
5. Tilsæt så hønsefond, laurbærblade og timian. Gem gerne lidt timian til pynt.
6. Lad det koge indtil alle grøntsager er helt møre.
7. Kom parmaskinke i en bradepande med bagepapir og bag sprøde i ca. 6-8 minutter ved 180 grader. Du kan også bruge bacon, som steges sprødt på en pande.
8. Når grøntsagerne er møre og lettere udkogte er det tid til at blende suppen – det er bedst med en fast blender, men hvis du har en god stavblender kan den også sagtens klare det. Du skal dog passe på med din faste blender! Du må ikke lukke den helt til, for så vil der komme tryk og låget vil åbne sig, hvilket kan føre til at du brænder dig og får suppe i hele køkkenet.
9. Blend til suppen er lind og helt ensartet.
10. Nu har du to muligheder – enten rører du hytteosten i, hvilket giver en mere “skilt” og rustik suppe – ellers blender du den i – det er helt op til dig!
11. Servér suppen med sprød skinke, persille og forårsløg på toppen og godt brød på siden.

  1. Varm en gryde med letsaltet vand op til det næste koger.
  2. Blancher bønnerne i ca. 2-3 minutter, du kan fiske en op og smage på den, de skal være flotte grønne i farven og må ikke blive mørke, for så har de fået for meget. Lad dem køle af.
  3. Imens hakker du rødløget og halverer tomaterne.
  4. Hak også mandlerne let.
  5. Varm en pande op med olie og rist brødet et par minutter på hver side.
  6. Læg bønner i et fad af passende størrelse. Fordel rødløg, tomater og bøffelmozzarella udover.
  7. Tilsæt olie, smag til med salt og godt med friskkværnet peber.
  8. Pynt med kørvel, persille eller anden krydderurt.

 

 

Ceviche:

  1. Fjern eventuelle ben fra fisken og skær den ud i mundrette bidder.
  2. Læg fisken i en beholder eller et fad og pres al saften fra citrusfrugterne udover fisken.
  3. Lad det stå i køleskabet i 45 min.
  4. Imens hakker du chili og laver dressing – se nedenfor.
  5. Dræn væsken fra fisken og anret den på et fad og fordel chili og koriander.

 

Citrondressing:

  1. Bland alle ingredienser godt sammen og smag det grundigt til. Du kan justere mængden af cayennepeber, hvis du gerne vil have et lille kick.
  2. Server med lidt friskbagt brød og ekstra citron.

Sæsonen for asparges er i fuld i gang i Danmark og starter typisk omkring maj og frem til slutning af juni afhængigt af vejret. Den grønne asparges er for mange noget helt særligt, da den minder dem om barndommen. Mange restauranter i Danmark tager dem også til sig og serverer dem på mange forskellige måder. Den herlige grøntsag stammer muligvis fra Ægypten, hvor den blev dyrket for mange hundrede år siden, men i Danmark har vi taget den til os, som vores helt egen. Den, som ofte ses, er den grønne, der dyrkes på flade marker. Dens smukke søster er hvid og holdes i mørke for at bevare sin skrøbelige farve. Deres smag ligner hinanden, men alligevel er der en stor forskel – også når de tilberedes. De er begge rige på kostfibre, b-vitamin og kalium, men den grønne har langt flere antioxidanter end dens hvide søster. I denne opskrift har jeg valgt at bruge begge og tilberede dem på tre forskellige måder. De er ret enkelt og smager himmelsk. Jeg bruger ofte opskriften som en lille hovedret eller en ret stor forret lidt afhængig af, om vi er to eller fire personer, der spiser.

Velbekomme!

 

Ingredienser

3 bdt. asparges (2 grønne og 1 hvide)

30 gram parmesan

1 spsk. ekstra jomfruolivenolie

1 spsk. citronsaft

8 cherrytomater

10 hasselnødder

½ finthakket rødløg

Salt og peber

Kørvel til pynt

Salt og friskkværnet peber

 

Sådan gør du

  1. Start med hasselnødderne, som sagtens kan laves dages før. Faktisk er det her en super opskrift til at gøre alle slags nødder vildt lækre. De skal blot i ovnen på 120 grader i 2 timer. Så bliver de sprøde og lækre, faktisk bliver de overraskende gode og kan bruges til alt muligt forskelligt. Lav gerne flere end du skal bruge til opskriften her.
  2. Du skal bruge 2 pander og en kasserolle med høje kanter – en grillpande og en slip-let – hvis du ikke har en grillpande, så kan du bruge din gasgrill eller en almindelig pande.
  3. Varm begge pander godt op, sæt en gryde med letsaltet vand over, imens rengør du dine asparges.
  4. De hvide skal skrælles helt fint, så du fjerner alle trævler – pas på de små hoveder på dem. Efterfølgende knækkes og halveres de.
  5. De grønne skal rengøres og knækkes og halveres.
  6. Læg nu halvdelen af de grønne på den tørre grillpande. Læg den anden halvdel på den tørre slip-let pande og steg dem i ca. 3-4 minutter.
  7. Saml de hvide asparges med det medfølgende elastik og sæt dem forsigtig ned i vandet, så de står op, således at hovedet ikke får vand over sig, men blot damp. Hvis de vælter så fortvivl ikke, det skal nok gå. De skal ikke koge voldsomt, blot lige så det bobler en lille smule. De skal have 2 min.
  8. Imens hakker du rødløget fint og halverer cherrytomaterne.
  9. Dine asparges burde være færdige nu, så tag dem af og tilsæt lidt olie på slip-let panden og læg tomater og løg på. Vend dem rundt ved høj varme i 30 sekunder.
  10. Anret nu halvdelen af de grønne asparges med tomat, rødløg og hasselnødder, salt og peber. Næste halvdel river du parmesan udover, lidt olie, citron samt salt og peber. De hvide skal have det sidste olie, lidt kørvel samt salt og peber.

 

Nytår og nytårsforsætter hænger uløseligt sammen. Måske er du en dem, som har lovet dig selv at du vil spise sundere, begynde at træne mere, holde op med at ryge eller noget helt fjerde. Det er højsæson for radikale ændringer, men er der realisme bag de gode intentioner? Ellers går der ikke længe før alt er ved det gamle. Og så har du jo ikke opnået andet end dårlig samvittighed.

 

Hvad nu hvis vi vender det om. Og du fokuserer på det, som du plejer at gøre. Prøv en gang at tænke over alt det som fungerer godt i hverdagen. Jeg er overbevist om, at der er langt flere ting som fungerer fremragende end ting du vil ændre. Og hvis det ikke er tilfældet, så tvivler jeg på at tidskrævende sundhedsplaner vil holde i mere end et par timer! 

 

Sundhed starter med at du bliver bedre til at prioritere. Det er de færreste af os, som har godt af, at få flere gøremål og pligter i løbet af dagen. Måske vi højere grad skal begynde projekt sundhed med at skære fra. Hvad er det jeg i hverdagen bruger tid på, som jeg gerne vil have fylder mindre? Og hvilke ting i hverdagen vil vi ikke undvære?

 

Jeg hylder jeg på alle måder når folk ønsker at blive sundere og det er stadig min overbevisning at mange af os vil have glæde af lidt mere sundhed i hverdagen. MEN hvorfor skal det foregå så intenst her i januar? Og hvorfor skal det så ambitiøse planer, som skal lægges oven i en forvejen travl hverdag med alt for mange gøremål?

 

Lad os hylde hverdagen og alt det som vi ikke kan eller skal ændre. Prøv så at justere et par ting, som ikke kræver ekstra tid, f.eks. flere grøntsager i alle din måltider. Lidt mere fysisk aktivitet i løbet af dagen, f.eks. en rask gåtur på 10 minutter som transport. Eller 10 armbøjninger på arbejdspladsen. Eller sætte lidt mere fart på løbeturen. Eller hvad der nu passer ind. Det vigtigste er, at du får det gjort og at du ikke føler, at du vælger noget fra eller går glip af noget. Jeg er sikker på de realistiske ændringer vil få stor betydning og give lyst til mere. Og måske gøre dig bedre til at prioritere i hverdagen. Skulle du få lyst til at hoppe på fitness-bølgen, så vent et par uger. Centrene er langt mere indbydende i februar end de næste par uger, hvor de er helt overfyldte.

 

God vind med DIT projekt sundhed, som heldigvis hverken behøver være tidskrævende, dyrt eller besværligt. Det kan endda være rasende hyggeligt hvis du gør det sammen med den eller dem du holder af!

Vi kan ikke være bekendt at servere uappetitlig mad af ringe kvalitet til dem der har allermest brug for det. Jeg var selv ude i 2009 og rette en hård kritik af 3 forskellige leverandører af ældremad. Jeg var rystet over den fornærmende dårlige kvalitet, som man bød de ældre. Meget er sket siden. Mange steder ER maden faktisk blevet bedre og fremstår i dag glimrende og til tider fremragende. der er mange hospitaler, plejehjem og institutioner som har arbejdet målrettet med at forbedre maden. økologi, bæredygtighed og HØJ KVALITET er en naturlig del af mange køkkener. Det skal vi huske når kritikken rammer enkelte måltider og leverandører. MEN VI SKAL GØRE DET BEDRE!

 

Jeg har selv brugt mere end 5 år som forskningschef på Herlev Hospital, hvor jeg sammen med nogle af landets dygtigste madpersonligheder, har været med til at udvikle maden til patienterne. Vi har taget maden seriøst, forsket og ikke mindst kæmpet for at appetitlig og næringsrig mad havner i maven på vores patienter, som vi i øvrigt kalder gæster. Herlev Hospital har i dag det økologiske sølvmærke, eget bageri, egen slagter og måltider tilberedt lavet fra bunden af de bedste råvarer, som ofte både er lokale og bæredygtige. Jeg har fået en større viden, respekt og forståelse for storproduktion af mad til mange. Der er fordele, men bestemt også begrænsninger. Viden som er uhyre vigtig at tage med når der skal tænkes nyt og forbedres. Jeg har rejst verden rundt og fortalt om vores strategiske og praktiske arbejde i køkkenet, forskningen, økonomien og ikke mindst den LIVSKVALITET vores gæster får af et ordenligt måltid mad.

 

Min opfordring er at tage kritikken seriøst og bruge den konstruktivt, i stedet for at skubbe ansvaret videre. DERFOR, kære ældreminister, sundhedsminister, regioner, kommuner, forbund, organisationer, leverandører og alle dem som kan – og bør – have et ansvar for udvikling, Produktion og bespisning af ældre, patienter, børn og hvem der ellers er afhængige af, at få leveret mad. Lad os mødes. Lad os bruge alle vores kompetencer og dele viden, så vi kan blive bedre og løfte i flok. Lad os sætte baren højt og insistere på, at gøre en forskel for de mange mennesker, som er afhængige af måltider, de ikke selv tilbereder. Vi kan ikke være andet bekendt. Appetitlige måltider SKAL SELVFØLGELIG være en basal del af plejen i Danmark.

 

Jeg insisterer på at der skal gøres noget. Slut med kritik uden handling. Og jeg vil begynde med maden til ældre. Både dem på plejehjem og de ældre som får maden leveret. Jeg håber du vil hjælpe mig. Hvordan er maden på plejehjem og til de ældre som bor hjemme og får madservice udefra? Jeg vil gerne have både alt det gode og alt det som kan blive bedre. Send meget gerne billeder og din/de ældres vurdering til mig på [email protected].
Jeg vil sætte stor pris på at modtage din mail, som selvfølgelig anonymiseres.

Vi starter en bevægelse, som vil gøre en forskel for de ældre, der ikke får ordentlig mad.

 

Julefrokost med god samvittighed

Det er tid til julefrokost og de fleste damemagasiner bugner af gode råd om hvad du bør undgå – og de få ting du kan spise med god samvittighed – på julejulebuffeten, for at slippe slank i gennem december. Men helt ærlig, der er jo kun et par julefrokoster om året, der for alt i verden da ikke må spoleres med slankemad! Vi er ikke skabt til at veje det samme hele året. Og hvis vi skal tage lidt på, så er det da i julen! Så lads os nyde julefrokostens overflod af grisefedt, friturestegt dej og sød, kold risengrød….og så skal jeg nok sidde klar med en slankekur (der holder) til jer i januar…

 

Så hvad er mere naturligt end at kigge lidt nærmere på drikkevarerne og hvad du kan gøre før, under og efter julefrokost for at minimere det største problem af dem alle: tømmermænd. Bitz tester myter og kommer med konkrete råd.

 

Inden

Myte: Drik en ½ liter fløde inden du skal ud – så bliver du mindre fuld! Sandt og falsk! Fløde eller andre fødevarer i din mavesæk gør at du optager alkoholen langsommere og i måske i lidt mindre grad, så du ikke bliver så helt så fuld helt så hurtigt. Men fløde har formodentligt ingen speciel virkning – medmindre det kvæler lysten til at drikke! Det bedste du kan gøre, er at spise regelmæssigt op til julefrokosten. Lad endelig vær med at ”spare op”, altså blive rigtig sulten før den store buffet, for så er risikoen stor for at du bliver alt for fuld og/eller kommer til at spise (alt) for meget.

 

Under

Myte: Man bliver mere fuld af at blande forskellige slags alkohol og spiritus, end hvis man drikker samme slags Falsk! Der er mængden alkohol du indtager der har betydning for hvor fuld du er/bliver. Om det kommer fra øl, vin og/eller vodka er kroppen ligeglad med. Det er den til gengæld ikke dagen efter, for både rødvin og mørk spiritus indeholder større mængder restprodukter, f.eks. træsprit, end klare alkoholiske drikke som snaps, vodka og gin. Det betyder at mørk spiritus giver slemmere tømmermænd end de klare. Myte: Man bliver mere fuld af Champagne og andre mousserende drikke Sandt! Champagne gør dig hurtigere beruset, fordi kuldioxid (boblerne) øger optagelsen af alkohol i kroppen. Myte: En ordentlig gang natmad giver færre tømmermænd Falsk! Det er faktisk lige modsat. Mad gør som sagt, at alkoholen optages langsommere, hvilket ikke er smart hvis du gerne vil være ædru og frisk dagen efter. Derfor er det bedste du kan gøre: Drop natmaden! Drik vand i stedet for inden du går i seng. Og evt. noget frugtjuice, der kan øge forbrændingen af alkohol en smule. Myte: Vand ”fortynder” min brandert, så jeg bliver mindre fuld Falsk. Men det er en god strategi at drikke masser af vand i løbet af aftenen. Ikke fordi du bliver mindre fuld (for du drikker sikkert samme mængde alkohol), men fordi at en én af de væsentligste årsager til l tømmermænd er væskemangel.

 

Efter

Myte: Man kan svede alkohol ud (blive hurtigere ædru)? Falsk! Alkohol forbrændes primært af leveren, der er ligeglad med hvad du foretager dig af aktivitet. Så alkohol forbrændes med konstant hastighed, og der er ikke meget du kan stille op. Dog kan motion og frisk luft gøre at du får det lidt bedre og ikke føler dine tømmermænd i lige så høj grad. Myte: Jeg har helt vildt lyst til salt dagen efter. Sandt! Alkohol dehydrerer din krop, hvilket også trækker en masse salte ud. Du skal dog ikke overdrive dit saltindtag dagen derpå. Den primære grund til at du har lyst til salt, er faktisk at du er dehydreret. Det er nemlig kroppens naturlige respons. For hvis du spiser salt, så bliver du automatisk tørstig og drikker mere væske. Og husk så, at vand og tid kurerer selv de værste tømmermænd – dog ikke moralske, som du selv må klare! Ha’ en sjov december og en dejlig jul! Vi ses til en sund(ere) januar…

 

Hvorfor får vi egentlig tømmermænd?

Det er der flere årsager til – det er en kombination af bl.a.:

 

Grillet salat

  1. Flæk romainesalat i 2 halve og kom lidt olie på.
  2. Grill på en rygende varm grill-pande eller grill – ca. 2 minutter på hver side.
  3. Kom revet parmesanost, salt og peber på.

 

Syrlig Spidskål

  1. Skær rugbrødet i tern og rist på en pande i lidt olie ved lave varme i 5-6 minutter.
  2. Kom honning på og steg i et par minutter mere til de er helt sprøde.
  3. Snit kål helt fint. Bland citronsaft, honning og olivenolie og vend med kål.
  4. Kom brødcroutoner og persille på toppen.