Den 15. august 2018 udtalte jeg i TV2 Nyhederne at noget af det mest effektive til at gøre en befolkning sundere, er ‘forbud og tvang’. Jeg sagde en del mere (på News og kl. 18), men det blev klippet ud i 19-Nyhederne. Meget forståeligt faldt min udtalelse ikke just i god jord hos vores Fødevareminister, som netop havde lanceret regeringens strategi for mad, måltider og sundhed.

 

Jeg vil gerne uddybe min pointe da meget få mennesker – inkl. mig selv – opfatter ‘forbud og tvang’ som noget positivt. ‘Forbud og tvang’ skal forståes som lovgivning om f.eks. mere undervisning i Madkundskab i skolerne. Eller som dengang Danmark, som det første land i verden, forbød transfedt i fødevarer, hvilket har reddet tusindevis af mennekeliv og været til inspiration for mange andre lande, som har fulgt dette enestående initiativ. Eller hvad med én gang for alle at forbyde rygning på skoler og gymnasier (også uden for skolernes matrikler)?

 

Jeg ved det deler vandene og mange – inkl. regeringen – hylder det frie valg. Det gør jeg også, men det ændrer bare ikke særlig meget ved folkesundheden, hvor vi har et gigantisk problem med bl.a. overvægt og livsstilssygdomme, som koster samfundet milliarder af kroner og forringer livskvaliteten for den enkelte.

 

Vi har en kæmpe social polarisering når det gælder sundhed. Dem som har flest ressourcer bliver sundere og sundere (bortset fra at de drikker for meget alkohol) og de dårligst stillede i samfundet bliver mere og mere usunde.
Frivillige mærkningsordninger og oplysningkampagner virker primært til at få dem allerede har godt styr på sundheden, til at blive endnu sundere. Og ikke til at dem der har mest brug for det.

 

Jeg er stolt af at bo i land der har en regering som laver en strategi for mad, måltider og sundhed. En strategi som er lavet på baggrund af 10 anbefalinger, som jeg og 9 andre eksperter har udarbejdet for regeringen. 10 anbefalinger, som indeholdt konkrete forslag, involverende initiativer og en lille-bitte smule lovgivning, som vi mener kan skabe en fremtid med mere sundhed og bedre smag for alle – ikke mindst vores børn og unge.

 

Vores rapport, som der ikke er så voldsomt meget tilbage af i regeringens strategi, kan findes her: www.madvirker.dk. Jeg ser frem til en god dialog og masser hårdt arbejde fra os alle. Fordi hverken regeringen, du eller jeg kan gøre særlig meget alene. Vi skal stå sammen og løfte i flok. Vi skal samarbejde, lytte og tage ansvar – og alle skal være med: detailkæder, organisationer, foreninger, ministerier, eksperter og hver enkelt af os.
Vi skal være ambitiøse og realistiske. Vi skal ikke alle være enige, men en konstruktiv dialog og en klar mission om at gøre en forskel. Jeg tror på det.

 

Alt godt!

Sæsonen for asparges er i fuld i gang i Danmark og starter typisk omkring maj og frem til slutning af juni afhængigt af vejret. Den grønne asparges er for mange noget helt særligt, da den minder dem om barndommen. Mange restauranter i Danmark tager dem også til sig og serverer dem på mange forskellige måder. Den herlige grøntsag stammer muligvis fra Ægypten, hvor den blev dyrket for mange hundrede år siden, men i Danmark har vi taget den til os, som vores helt egen. Den, som ofte ses, er den grønne, der dyrkes på flade marker. Dens smukke søster er hvid og holdes i mørke for at bevare sin skrøbelige farve. Deres smag ligner hinanden, men alligevel er der en stor forskel – også når de tilberedes. De er begge rige på kostfibre, b-vitamin og kalium, men den grønne har langt flere antioxidanter end dens hvide søster. I denne opskrift har jeg valgt at bruge begge og tilberede dem på tre forskellige måder. De er ret enkelt og smager himmelsk. Jeg bruger ofte opskriften som en lille hovedret eller en ret stor forret lidt afhængig af, om vi er to eller fire personer, der spiser.

Velbekomme!

 

Ingredienser

3 bdt. asparges (2 grønne og 1 hvide)

30 gram parmesan

1 spsk. ekstra jomfruolivenolie

1 spsk. citronsaft

8 cherrytomater

10 hasselnødder

½ finthakket rødløg

Salt og peber

Kørvel til pynt

Salt og friskkværnet peber

 

Sådan gør du

  1. Start med hasselnødderne, som sagtens kan laves dages før. Faktisk er det her en super opskrift til at gøre alle slags nødder vildt lækre. De skal blot i ovnen på 120 grader i 2 timer. Så bliver de sprøde og lækre, faktisk bliver de overraskende gode og kan bruges til alt muligt forskelligt. Lav gerne flere end du skal bruge til opskriften her.
  2. Du skal bruge 2 pander og en kasserolle med høje kanter – en grillpande og en slip-let – hvis du ikke har en grillpande, så kan du bruge din gasgrill eller en almindelig pande.
  3. Varm begge pander godt op, sæt en gryde med letsaltet vand over, imens rengør du dine asparges.
  4. De hvide skal skrælles helt fint, så du fjerner alle trævler – pas på de små hoveder på dem. Efterfølgende knækkes og halveres de.
  5. De grønne skal rengøres og knækkes og halveres.
  6. Læg nu halvdelen af de grønne på den tørre grillpande. Læg den anden halvdel på den tørre slip-let pande og steg dem i ca. 3-4 minutter.
  7. Saml de hvide asparges med det medfølgende elastik og sæt dem forsigtig ned i vandet, så de står op, således at hovedet ikke får vand over sig, men blot damp. Hvis de vælter så fortvivl ikke, det skal nok gå. De skal ikke koge voldsomt, blot lige så det bobler en lille smule. De skal have 2 min.
  8. Imens hakker du rødløget fint og halverer cherrytomaterne.
  9. Dine asparges burde være færdige nu, så tag dem af og tilsæt lidt olie på slip-let panden og læg tomater og løg på. Vend dem rundt ved høj varme i 30 sekunder.
  10. Anret nu halvdelen af de grønne asparges med tomat, rødløg og hasselnødder, salt og peber. Næste halvdel river du parmesan udover, lidt olie, citron samt salt og peber. De hvide skal have det sidste olie, lidt kørvel samt salt og peber.

 

Nytår og nytårsforsætter hænger uløseligt sammen. Måske er du en dem, som har lovet dig selv at du vil spise sundere, begynde at træne mere, holde op med at ryge eller noget helt fjerde. Det er højsæson for radikale ændringer, men er der realisme bag de gode intentioner? Ellers går der ikke længe før alt er ved det gamle. Og så har du jo ikke opnået andet end dårlig samvittighed.

 

Hvad nu hvis vi vender det om. Og du fokuserer på det, som du plejer at gøre. Prøv en gang at tænke over alt det som fungerer godt i hverdagen. Jeg er overbevist om, at der er langt flere ting som fungerer fremragende end ting du vil ændre. Og hvis det ikke er tilfældet, så tvivler jeg på at tidskrævende sundhedsplaner vil holde i mere end et par timer! 

 

Sundhed starter med at du bliver bedre til at prioritere. Det er de færreste af os, som har godt af, at få flere gøremål og pligter i løbet af dagen. Måske vi højere grad skal begynde projekt sundhed med at skære fra. Hvad er det jeg i hverdagen bruger tid på, som jeg gerne vil have fylder mindre? Og hvilke ting i hverdagen vil vi ikke undvære?

 

Jeg hylder jeg på alle måder når folk ønsker at blive sundere og det er stadig min overbevisning at mange af os vil have glæde af lidt mere sundhed i hverdagen. MEN hvorfor skal det foregå så intenst her i januar? Og hvorfor skal det så ambitiøse planer, som skal lægges oven i en forvejen travl hverdag med alt for mange gøremål?

 

Lad os hylde hverdagen og alt det som vi ikke kan eller skal ændre. Prøv så at justere et par ting, som ikke kræver ekstra tid, f.eks. flere grøntsager i alle din måltider. Lidt mere fysisk aktivitet i løbet af dagen, f.eks. en rask gåtur på 10 minutter som transport. Eller 10 armbøjninger på arbejdspladsen. Eller sætte lidt mere fart på løbeturen. Eller hvad der nu passer ind. Det vigtigste er, at du får det gjort og at du ikke føler, at du vælger noget fra eller går glip af noget. Jeg er sikker på de realistiske ændringer vil få stor betydning og give lyst til mere. Og måske gøre dig bedre til at prioritere i hverdagen. Skulle du få lyst til at hoppe på fitness-bølgen, så vent et par uger. Centrene er langt mere indbydende i februar end de næste par uger, hvor de er helt overfyldte.

 

God vind med DIT projekt sundhed, som heldigvis hverken behøver være tidskrævende, dyrt eller besværligt. Det kan endda være rasende hyggeligt hvis du gør det sammen med den eller dem du holder af!

Vi kan ikke være bekendt at servere uappetitlig mad af ringe kvalitet til dem der har allermest brug for det. Jeg var selv ude i 2009 og rette en hård kritik af 3 forskellige leverandører af ældremad. Jeg var rystet over den fornærmende dårlige kvalitet, som man bød de ældre. Meget er sket siden. Mange steder ER maden faktisk blevet bedre og fremstår i dag glimrende og til tider fremragende. der er mange hospitaler, plejehjem og institutioner som har arbejdet målrettet med at forbedre maden. økologi, bæredygtighed og HØJ KVALITET er en naturlig del af mange køkkener. Det skal vi huske når kritikken rammer enkelte måltider og leverandører. MEN VI SKAL GØRE DET BEDRE!

 

Jeg har selv brugt mere end 5 år som forskningschef på Herlev Hospital, hvor jeg sammen med nogle af landets dygtigste madpersonligheder, har været med til at udvikle maden til patienterne. Vi har taget maden seriøst, forsket og ikke mindst kæmpet for at appetitlig og næringsrig mad havner i maven på vores patienter, som vi i øvrigt kalder gæster. Herlev Hospital har i dag det økologiske sølvmærke, eget bageri, egen slagter og måltider tilberedt lavet fra bunden af de bedste råvarer, som ofte både er lokale og bæredygtige. Jeg har fået en større viden, respekt og forståelse for storproduktion af mad til mange. Der er fordele, men bestemt også begrænsninger. Viden som er uhyre vigtig at tage med når der skal tænkes nyt og forbedres. Jeg har rejst verden rundt og fortalt om vores strategiske og praktiske arbejde i køkkenet, forskningen, økonomien og ikke mindst den LIVSKVALITET vores gæster får af et ordenligt måltid mad.

 

Min opfordring er at tage kritikken seriøst og bruge den konstruktivt, i stedet for at skubbe ansvaret videre. DERFOR, kære ældreminister, sundhedsminister, regioner, kommuner, forbund, organisationer, leverandører og alle dem som kan – og bør – have et ansvar for udvikling, Produktion og bespisning af ældre, patienter, børn og hvem der ellers er afhængige af, at få leveret mad. Lad os mødes. Lad os bruge alle vores kompetencer og dele viden, så vi kan blive bedre og løfte i flok. Lad os sætte baren højt og insistere på, at gøre en forskel for de mange mennesker, som er afhængige af måltider, de ikke selv tilbereder. Vi kan ikke være andet bekendt. Appetitlige måltider SKAL SELVFØLGELIG være en basal del af plejen i Danmark.

 

Jeg insisterer på at der skal gøres noget. Slut med kritik uden handling. Og jeg vil begynde med maden til ældre. Både dem på plejehjem og de ældre som får maden leveret. Jeg håber du vil hjælpe mig. Hvordan er maden på plejehjem og til de ældre som bor hjemme og får madservice udefra? Jeg vil gerne have både alt det gode og alt det som kan blive bedre. Send meget gerne billeder og din/de ældres vurdering til mig på [email protected].
Jeg vil sætte stor pris på at modtage din mail, som selvfølgelig anonymiseres.

Vi starter en bevægelse, som vil gøre en forskel for de ældre, der ikke får ordentlig mad.

 

Julefrokost med god samvittighed

Det er tid til julefrokost og de fleste damemagasiner bugner af gode råd om hvad du bør undgå – og de få ting du kan spise med god samvittighed – på julejulebuffeten, for at slippe slank i gennem december. Men helt ærlig, der er jo kun et par julefrokoster om året, der for alt i verden da ikke må spoleres med slankemad! Vi er ikke skabt til at veje det samme hele året. Og hvis vi skal tage lidt på, så er det da i julen! Så lads os nyde julefrokostens overflod af grisefedt, friturestegt dej og sød, kold risengrød….og så skal jeg nok sidde klar med en slankekur (der holder) til jer i januar…

 

Så hvad er mere naturligt end at kigge lidt nærmere på drikkevarerne og hvad du kan gøre før, under og efter julefrokost for at minimere det største problem af dem alle: tømmermænd. Bitz tester myter og kommer med konkrete råd.

 

Inden

Myte: Drik en ½ liter fløde inden du skal ud – så bliver du mindre fuld! Sandt og falsk! Fløde eller andre fødevarer i din mavesæk gør at du optager alkoholen langsommere og i måske i lidt mindre grad, så du ikke bliver så helt så fuld helt så hurtigt. Men fløde har formodentligt ingen speciel virkning – medmindre det kvæler lysten til at drikke! Det bedste du kan gøre, er at spise regelmæssigt op til julefrokosten. Lad endelig vær med at ”spare op”, altså blive rigtig sulten før den store buffet, for så er risikoen stor for at du bliver alt for fuld og/eller kommer til at spise (alt) for meget.

 

Under

Myte: Man bliver mere fuld af at blande forskellige slags alkohol og spiritus, end hvis man drikker samme slags Falsk! Der er mængden alkohol du indtager der har betydning for hvor fuld du er/bliver. Om det kommer fra øl, vin og/eller vodka er kroppen ligeglad med. Det er den til gengæld ikke dagen efter, for både rødvin og mørk spiritus indeholder større mængder restprodukter, f.eks. træsprit, end klare alkoholiske drikke som snaps, vodka og gin. Det betyder at mørk spiritus giver slemmere tømmermænd end de klare. Myte: Man bliver mere fuld af Champagne og andre mousserende drikke Sandt! Champagne gør dig hurtigere beruset, fordi kuldioxid (boblerne) øger optagelsen af alkohol i kroppen. Myte: En ordentlig gang natmad giver færre tømmermænd Falsk! Det er faktisk lige modsat. Mad gør som sagt, at alkoholen optages langsommere, hvilket ikke er smart hvis du gerne vil være ædru og frisk dagen efter. Derfor er det bedste du kan gøre: Drop natmaden! Drik vand i stedet for inden du går i seng. Og evt. noget frugtjuice, der kan øge forbrændingen af alkohol en smule. Myte: Vand ”fortynder” min brandert, så jeg bliver mindre fuld Falsk. Men det er en god strategi at drikke masser af vand i løbet af aftenen. Ikke fordi du bliver mindre fuld (for du drikker sikkert samme mængde alkohol), men fordi at en én af de væsentligste årsager til l tømmermænd er væskemangel.

 

Efter

Myte: Man kan svede alkohol ud (blive hurtigere ædru)? Falsk! Alkohol forbrændes primært af leveren, der er ligeglad med hvad du foretager dig af aktivitet. Så alkohol forbrændes med konstant hastighed, og der er ikke meget du kan stille op. Dog kan motion og frisk luft gøre at du får det lidt bedre og ikke føler dine tømmermænd i lige så høj grad. Myte: Jeg har helt vildt lyst til salt dagen efter. Sandt! Alkohol dehydrerer din krop, hvilket også trækker en masse salte ud. Du skal dog ikke overdrive dit saltindtag dagen derpå. Den primære grund til at du har lyst til salt, er faktisk at du er dehydreret. Det er nemlig kroppens naturlige respons. For hvis du spiser salt, så bliver du automatisk tørstig og drikker mere væske. Og husk så, at vand og tid kurerer selv de værste tømmermænd – dog ikke moralske, som du selv må klare! Ha’ en sjov december og en dejlig jul! Vi ses til en sund(ere) januar…

 

Hvorfor får vi egentlig tømmermænd?

Det er der flere årsager til – det er en kombination af bl.a.:

Sommeren er over os, og de fleste af os tænker en del på grillpølser, rosé og isvafler. Men sommeren er også den tid på året, hvor vi har bedst tid til at gøre noget for os selv. Det er i og omkring den lange ferie, at roen og det overskud, som mange mangler i hverdagen, indfinder sig.  Sommeren er med andre ord det perfekte tidspunkt til at prioritere sunde ændringer. Hvor sund skal din sommer være?

 

Det er ikke fordi jeg vil spolere din sommer med klidkiks og lange træningspas i stramt tøj…, men jeg synes, det er vigtigt at tænke over din sundhed. Vi har mange gode og forhåbentligt varme måneder foran os, hvor det kan være fristende at stemple helt ud sundhedsmæssigt. Men så er der bare ikke meget at skyde med, når hverdagen melder sig igen på den anden side. Derfor synes jeg, det handler om at sætte sundhedsbundniveauet højt og komme gennem sommeren på den bedste måde. En måde hvor rosé og overskud går hånd i hånd! Og hvor du kommer skarpere tilbage til hverdagen, når sommer lakker mod enden.

 

Sæt mål

Begynd med at sætte dig 1-2 mål som du vil nå. Det kan f.eks. være et motionsløb, som du vil deltage i til august.  Eller det kan være du vil spise flere grøntsager i løbet af dagen. Eller lidt gymnastik/træning hver morgen i ferien?

Det er vigtigt, at det er realistiske mål, som du kan nå – det må ikke være for ambitiøse mål, så det bliver en plage og genstand for dårlig samvittighed, når du ikke kan følge med.

 

Tænk over, hvordan du får skabt tid til at nå dine mål. Og glæd dig over, hvad du når, i stedet for at ærgre dig over, at du måske kunne have gjort det endnu bedre. Der ligger noget god mental træning i at være tilfreds med det du når, i stedet for at hænge sig i om du kunne have gjort tingene bedre.

 

 

Prioritér

Det kræver en indsats at prioritere sundhed, og indrømmet, det er lettest bare at lade være med at gøre noget som helst! Men sundhed udelukker jo ikke nydelse og alle de gode sommerting. Tværtimod! En nutella-mad fra morgenstunden smager bare bedre, hvis du ved, at den bliver brændt af på en løbetur lidt senere på dagen. Det synes jeg i hvert fald.

 

Jeg er med årene blevet bedre til at prioritere og respektere mine valg. Når jeg f.eks. snupper et glas vin eller to. Eller en god kugle is med mine børn. Jeg nyder det i fulde drag og accepterer, at jeg f.eks. ikke står så knivskarpt som for 10 år siden, hvor jeg slet ikke tillod mig selv noget usundt. Og det var bestemt ikke den krop værd. I dag er jeg lykkeligere og roligere end nogensinde. Jeg sætter stor pris på den balance i livet, hvor det ene ikke udelukker det andet.

 

Så lad os kysse sommeren velkommen og hylde de lange lyse dage, hvor der er masser af tid til at være aktiv. Lad os begejstres af gode venner og familie. Ta’ kontrollen og blive lidt sundere på din egen måde.  Med ønsket om at du får en fremragende sommer, som du kan nyde i fulde drag.

 

 

Mine sunde prioriteter denne sommer:

-Masser af bær og grøntsager dagen lang

-Løb eller træning 5-6 dage om ugen

-Masser aktivitet i løbet af dagen – bruger en skridttæller og vil over 10.000 skridt hver dag

Mange af os har mange gøremål inden, under og efter aftensmaden – det kan være indkøb, tilberedning, kræsne børn (som vi gerne vil have skal smage på maden) og yderligere aktiviteter inden børnene skal sove. Og så er det helt forståeligt, at mange måltider ikke helt ender i gastronomiske åbenbaringer. Det gælder ofte også, hvis du spiser alene og bare skal have det ”overstået”. I begge tilfælde kan et par små snuptag gøre dig klar til at skrue farten og forventningerne ned til måltidet. Og så vil du også opnå større glæde ved dit måltid – hvilket kan hjælpe dig til en sundere hverdag.

 

Det første du bør tage højde for er, at det tager ca. 20 minutter fra du tager første bid, til du begynder at registrere mæthed. Og på den tid har mange af os formentligt spist op (måske endda lidt for meget), sat i opvaskermaskinen og blevet overrumplet af en overvældende mæthedsfornemmelse. Så med den bevidsthed er vi klar til mere konkrete råd.

 

Mit første råd er at dele måltidet op, som man ofte ser i Frankrig. Her spiser man salat først, dvs. inden hovedretten, hvilket har to oplagte fordele. Du vil få sat gang i din naturlige appetitregulering, så når den tungere hovedret kommer på, så vil du naturligt have lyst til mindre. Den anden fordel er, at du formentligt vil få spist mere grønt, end hvis salaten ”kun” er tilbehør. Lidt mandler, grøntsagsstænger eller ristet rugbrød med humus fungerer præcis lige så godt som en salat og kan evt. indtages i den sidste fase af madlavningen. Forskning har vist, at en sund snack 20-30 minutter inden hovedmåltidet, kan medføre et samlet kalorieindtag der er 15% lavere.

 

Et andet godt råd er at anrette maden på tallerkner i køkkenet og IKKE medbringe fristende gryder og pander ved spisebordet. Det har yderligere den fordel, at du kan anrette en lidt mindre mængde, end det du tror du kan spise, hvilket ofte vil passe godt (hvis du lader din appetitregulering få lidt tid). Og hvis du får lyst til mere, så skal du rejse dig fra bordet, hvilket man oftest ikke orker. Jeg gør i hvert fald sjældent, hvilket har sparet mig for mange overflødige kalorier.

 

Tredje råd går på at spise på tallerkner med et mindre spisefelt. Det er videnskabeligt dokumenteret, at det vil medføre at lavere kalorieindtag, simpelthen fordi tallerknen ser mere fyldt ud. For selv om maden er sund, så skal portionerne stadig begrænses, hvis du vil holde den sunde og slanke linje. Og et mindre spisefelt er en vigtig del af løsningen, for at undgå overspisning.

 

Sidst, men ikke mindst væsentligt, så er det ikke helt ligegyldigt, hvordan maden smager. Forskning har vist, at det er vigtigt at få tilfredsstillet sanserne, men at vi samtidig ofte har tendens til at overspise, hvis der er for meget lækkert at vælge i mellem. For mange ting, man liiiiige skal smage. Så lav få ting med god intens smag, f.eks. en god kålsalat med kraftig dressing, der virkelig sætter smagsløgene i gang. Brug også gerne stærke krydderier, der har vist sig at kunne mætte og tilfredsstille hurtigere end mindre krydrede retter.

 

Jeg håber, at du med denne viden får lyst til at skrue lidt ned for hastigheden når du spiser. Og lidt op for nydelsen. Det er i min optik nøglen til en sundere hverdag.

Findes der en sund måde at hygge sig på?  Et spørgsmål som jeg meget ofte får og som repræsenterer mange af os helt almindelige danskere, der gerne vil krydre en sund hverdag med hygge, forkælelse og nydelse. Den gode nyhed er, at du med et par enkle tricks kan blive langt bedre til finde balancen, så du kan nyde både sundere snacks, uden det er kedeligt, og de mere syndige UDEN at få dårlig samvittighed.

 

Vi er fra naturens hånd skabt med en sød tand. Og en præference for salt og fedt. Vi er med andre ord skabt til at kunne lide de usunde sager, der ofte findes frem, når vi skal hygge os. Det kan vi ikke løbe fra – og hvis vi prøver, så går der ikke lang tid, før vi bliver indhentet af chokoladeskildpadder og Haribo-mix! Vores krop kræver simpelthen nydelse og belønning. Så jeg vil anbefale, at du accepterer din hyggetrang og så arbejder med lidt sundere alternativer – bare en gang i mellem.

 

Jeg synes, at du skal starte med at udfordre det dogme, at hygge ofte rimer på mad og drikke af mindre sund karakter. Og at sundere valg vil gøre det kedeligt. Sådan behøver det bestemt ikke være. Jeg har gode erfaringer med f.eks. at servere hjemmebagt fuldkornsbrød og lidt god olivenolie eller humus som en snack. Eller mandler ristet på en tør pande og så overhældt med lidt soja. Det kunne også være udblødte og kogte kikærter vendt med citron og salt. Det er lette salte snacks, som fint erstatter de mere fede chips, etc. – og som giver en langt bedre følelse i hele kroppen, uden at nogen savner noget. Hvis vi taler de mere søde snacks – i sundere forklædning, så har jeg givet lidt eksempler nedenfor.

 

MEN der skal jo også være plads til ÆGTE nydelse uden nogen former for sunde betænkeligheder! Hvis du har en sund hverdag, hvor du spiser varieret, så er der selvfølgelig også plads til at skeje ud. Det bedste du kan gøre er at sætte det lidt i system. Hjemme hos os har vi fredagsslik, som vi sætter stor pris på. Og ingen får dårlig samvittighed, fordi det (næsten) kun er om fredagen. Og så smager slik bare lidt bedre end gulerodsstave. Jeg sætter stor pris på et glas vin til maden, men jeg vil gerne indrømme, at jeg ofte har svært ved at nøjes med det ene glas, når nu flasken først er åben. Heldigvis er der efterhånden en del gode muligheder for at købe gode 37,5 cl flasker, hvilket passer godt, hvis hverdagen lige skal gøres lidt hyggeligere – uden at det vel at mærke bliver for festligt!

 

Eksemplet med en mindre flaske illustrerer en af mine vigtigste pointer ved hygge og nydelse: God kvalitet i mindre mængder – og så fuld fokus på at sanse og opleve smagsoplevelsen. Heller spise lidt af noget godt end at fylde sig med en masse ringe kvalitet. Hvis vi følger den retningslinje, så går det sjældent helt galt med sundhedstilstanden eller samvittigheden. Og det synes jeg bestemt ikke går på kompromis med opfattelsen af hygge. Tværtimod. Det viser ansvar og omsorg for dem du hygger med, at du rent faktisk serverer noget af god kvalitet, som alle kan sætte pris på at nyde i mindre mængder.

 

Søde og lidt sundere snacks til hyggestunder

Den kommentar er nok det, jeg oftest får. Og det undrer mig egentlig lidt, for der er rasende mange muligheder for inspiration. Men måske er det lige netop opskrifter og inspiration, som vi skal væk fra og så én gang for alle punktere myten om, at sund mad er tidskrævende at tilberede (og nej, det er heller ikke dyrt eller mindre velsmagende).

 

Hurtig sund hverdagsmad handler i min optik om planlægning og prioritering. Hvis du ofte kommer sent hjem fra arbejde og ikke har tid til at handle ind, så er det svært at lave spændende og nærende mad (med et tomt køleskab). Og det er her planlægningen kommer ind, for du skal jo spise. Du kan f.eks. handle stort ind i weekenden, så burde du faktisk have til hele ugen. Når der skal handles ind, så vil jeg forslå, at du f.eks. fokuserer på følgende:

 

 

Hvis du har mulighed for en lille urtehave i vindueskarmen med 1-2 friske urter, så har du råvarerene til på 10 minutter at tilberede et måltid, der er lysår sundere og mere velsmagende end de fleste take-away steder tilbyder. Lav f.eks. en salat af kogte linser, dampede grøntsager og urter, der lige inden servering hældes over med citronsaft og honning. Eller hvad med et stykke rugbrød med humus og lidt magert pålæg?

 

De dage hvor du ved, at du spiser hjemme, vil jeg anbefale, at du supplerer med friske råvarer som fisk, kylling og grøntsager. Prøv f.eks. min yndlingsret, der tager ca. 14 minutter at tilberede: Tænd oven på 180 grader. På et stykke bagepapir lægger du 1-2 slags fintsnittede grøntsager, f.eks. fennikel og hvidkål. Ovenpå ligger du et stykke fisk, f.eks. torsk eller laks. Kom lidt soja, chili og citron over og luk pakken helt tæt. Ind i ovnen i 12 minutter og så har du den sundeste og lækreste fastfood-fisk, du nogensinde har smagt!

 

En madplan kan også være en god hjælp til at smide mindre ud. Blomkål kan f.eks. både bruges i ovenstående ret, rå som salat med nødder, feta og en dressing af olie, citron og honning. Og en klassisk blomkålsgratin, hvor resten snildt kan fryses, er jo heller ikke af vejen. Netop fryseren er et godt sted at gemme rester og portionsanrettede retter, der lige er til at hive ud, hvis du kommer sent hjem.

 

Du kan i perioder sagtens spise ensidigt, hvis det er eneste der fungerer, men jeg vil minde dig om, at det ikke er hensigtsmæssigt eller holdbart at have ”for” travlt til at prioritere din egen

sundhed. Det gælder både træning og mad(lavning). Prøv bare at blive lidt bedre til at prioritere dig selv, så garanterer jeg, at du får meget mere energi og bliver mere effektiv.

 

Lad os slå fast, hvad det hele handler om. Uanset hvor eksotisk forklaringerne end måtte lyde,

Kylling, kartofler og tomater
3 år siden

1. Tænd ovnen på 200 grader. 2. Vask kartoflerne og rengør tomaterne. 3. Gnid kyllingen med olie og giv den så en god omgang salt og

Suppe af rodfrugter
3 år siden

1. Rengør og/eller skræl alle rodfrugter. Skær dem i grove stykker. 2. Skær løg og hvidløg i mindre stykker. 3. Find en stor

Bønnesalat
3 år siden

Varm en gryde med letsaltet vand op til det næste koger. Blancher bønnerne i ca. 2-3 minutter, du kan fiske en op og smage på

Ceviche af mørksej med koriander, chili og citrondressing
3 år siden

    Ceviche: Fjern eventuelle ben fra fisken og skær den ud i mundrette bidder. Læg fisken i en beholder eller et

Grillet salat og syrlig spidskål
4 år siden

  Grillet salat Flæk romainesalat i 2 halve og kom lidt olie på. Grill på en rygende varm grill-pande eller grill - ca. 2

Asparges
4 år siden

Grønne asparges med æg Hvis dine asparges er meget frisk behøver du ikke brække bunden af, den skal blot skrælles let. Grill dem i

Syltede rødbeder
5 år siden

Kog rødbederne i en gryde med vand og salt i ca. 30 minutter afhængig af størrelse. De skal stadig have bid. Hæld kogevandet fra og

Salat med stenbiderrogn
5 år siden

Skær bunden af hjertsalat og fordel hele blade på et fad Skræl avocadoen, fjern stenen og hak i små tern Kom avocadotern i

Kold tomatsuppe med kogt æg
5 år siden

Blend alle ingredienser undtagen æg, brød og urter. Smag til med lime, salt og peber. Kog et æg 6 minutter. Pil det, og hak det

Kylling med spinat og sprøde beder
5 år siden

Steg kyllingebryst på en (grill-)pande i 4-5 minutter på hver side. Vend mandler med akaciehonning og olie. Kom spinat på bunden

Laks, grape og sellericreme
5 år siden

Skræl og del sellerien i fire. Kom det i en gryde med vand og lidt salt, og lad det koge i 15 minutter. Hæld kogevandet fra i en

RUGGRØD MED ÆBLEMOST OG NØDDER
5 år siden

Bland rugflager, vand og æblemost i en gryde, og kog i ca. 5-7 minutter, til det tykner. Husk at røre rundt, mens det

MYSLIGRØD
5 år siden

Kog mysli, tranebærsaft og salt i 2-3 minutter under omrøring. Tilsæt evt. lidt smør, og kom det i en skål. Top med hakkede

LAKS MED AVOCADO, ÆRTER OG SESAM
5 år siden

Drys laksefileten med spidskommen, og sæt den i ovnen ved 180 grader i 12 minutter. Kom den skårne avocado i en dyb tallerken, og

OMELET MED PEBERFRUGT, PARMASAN OG LØG. HERTIL GRØN SALAT MED BLOMKÅL
5 år siden

OMELET Varm en pande med lidt olie på. Steg peberfrugter og løg og lad det stå. Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt

FULDKORNSBITZA
5 år siden

DEJEN Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, og rør mel og olie i. Ælt godt på bordet og lad den hæve den hæve mindst en times

GRILLEDE GRØNTSAGER, GRØNKÅL OG GRIS
5 år siden

Grillede grøntsager 1/2 knoldselleri, skrællet og skåret i 4 stykker og derefter i skiver. 2 Gulerødder, skrællet og skåret i

TOSCANSK BØNNESUPPE
5 år siden

Hæld vandet fra de iblødlagte bønner og kikærter og skyl dem godt inden brug. Olien varmes i en stor, tykbundet gryde. Tilsæt

FRIKADELLER MED REMOULADE, KARTOFLER OG HVIDKÅL
5 år siden

FRIKADELLER 200 g kartofler, koges i ca. 15 minutter 1 bdt. dild Fisk vendes med æg, havregryn, ingefær og chili der røres godt

FULDKORNSPASTA MED TOMAT, KYLLING ÆBLE-FENNIKELSALAT
5 år siden

Kog pastaen efter anvisninger på pakken. Rist kyllingestykker og bacon af på en pande, til kyllingen er gylden. Tilsæt tomater og

LAKS EN PAPILOTTE MED AVOCADOSALAT
5 år siden

Tænd ovnen på 180 grader. Riv 4 stykker bagepapir i størrelse på ca. A4. Placer kål med fisk ovenpå, på den nederste tredjedel

WOK DIN GRIS
5 år siden

Snit hvidkål og peberfrugt i tynde strimler. Skræl gulerødder og skær dem i tynde bjælker. Pisk soja, citron og honning sammen

MOJITO-IS
5 år siden

Pluk mynten, og hak den groft. Riv 4 af limene fint. Skræl herefter alle limene med en lille skarp kniv. Sørg for, at den hvide,

BITZBAR
5 år siden

Hæld alle ingredienser i en foodprocessor, og kør, til konsistensen er ensartet. Form blandingen til barer, kugler eller sjove

TUNSALAT MED KÅL, APPELSIN OG MANDLER
5 år siden

Alt blandes i en skål og smages til med salt og peber. Anrettes på en

OMELET MED AVOCADO OG KYLLING
5 år siden

Æg og mælk piskes med salt og peber. Tilsæt æggemassen, det skal lige op og boble, og derefter tilsættes hytteost. Kom panden i

SALAT MED STENBIDERROGN OG ÆRTER
5 år siden

Kom friske ærter og rødløg i en skål. Kom citronsaft og æbleeddike over og lad det trække i 15 minutter. Vend stenbiderrogn

ÆGGEPANDEKAGE
5 år siden

Slå 2 æg ud i tallerken og rør sammen. Kom på en varm slip-let pande, så det dækker hele panden og steg ved svag varme som en

SPRØD TORSK MED JORDSKOKKER OG FENNIKEL
5 år siden

Steg fisken på skindsiden på en meget varm pande med lidt olie på. Steges i ca. 3-4 min og krydres med salt og peber. Vend

KYLLING I KARRY MED BLOMKÅLSRIS
5 år siden

Kom kyllingen, samt løg, citron og laurbær i en gryde. Dæk kyllingen med vand og kom salt og peber i vandet. Læg låg på og

BAGTE RØDBEDER MED KAKAONIBS
5 år siden

Skræl rødbederne og flæk i halve hvis de er store. Kom dem i et ildfast fad med olie, honning og salt og peber på. Top med

KØDFRI DAG
5 år siden

Rødbede Skræl rødbederne, og del dem i halve, hvis de er meget store. Kom rødbederne i et ovnfast fad med et stort stykke

KYLLING I KÅL
5 år siden

Damp savoy-kål bladet i 3 minutter. Skær jordskokker i fine tern. Steg kylling og jordskokker på en pande i olie. Vend de kogte

AND, RØDKÅL, KARTOFLER OG SOVS
5 år siden

And Læg brysterne med skindsiden nedad på en kold pande. Tænd for panden og lad brysterne stege i 3-4 minutter. Vend, når