
Christian Bitz er uddannet cand.scient i human ernæring og har arbejdet med at fremme folkesundheden i mere end 10 år. Han er fast tilknyttet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor han er involveret i forskning og udvikling af maden til patienterne.
Bitz er meningsdanner og debatør. Han har en markant holdning til sundhed og har gennem årene deltaget i en lang række debatter og politisk arbejde. I 2017-18 var han en del regeringens advisory board, som arbejdede med anbefalinger til at gøre Danmark sundere.
Læs mere om Bispebjerg og Frederiksberg HospitalBitz er forfatter til 13 bøger i Danmark. Flere af bøgerne er bestsellere og udgivet i bl.a. Australien, Holland, Spanien og USA.
Bitz har været vært og ekspert på flere TV-programmer, bl.a. Danmarks største kur med flere end 150.000 tilmeldte i januar 2015 (TV2) og har tidligere været vært på DR1 med det ugentlige forbrugerprogram MadMagasinet Bitz & Frisk.
På Facebook-siden CHRISTIAN BITZ giver han inspirerende råd, opskrifter og svarer på spørgsmål fra mere end 110.00 fans.
Besøg Bitz’ Facebook-sideBitz er en landets mest populære foredragsholdere og har været på flere udsolgte turnéer rundt i landet. Han formidler med stor begejstring sin sundhedsfaglige viden på en underholdende og motiverende måde, som alle forstår og kan bruge i hverdagen.
Læs mere om Bitz’ foredragBitz er ambassadør for Røde Kors, hvor han jævnligt er involveret i indsamlinger, TV-shows, rejser og anden hjælp. Han har i 2018 startet et nyt ambitiøst med projekt med kæresten Lisette. Kusintha, som betyder forandring, er et 5-årigt initiativ i Malawi, som er af verdens fattigste lande. Målet er at samle mere end 1.250.000,- kr ind, som øremærkes livsvigtige projekter som brønde, børnehaver og mulighed for skolegang og mad.
Vi havde alle set “manden” i TV, og fordommene var i fuldt flor. Men Christian tog salen med storm med et fantastisk, humoristisk og til tider lidt selvfedt foredrag om sundhed. Man kan stadig høre klapsalverne på Comwell i Snekkersten.
En mandlig deltager skrev dagen efter på vores interne net: ”Jeg var til et helt fantastisk oplæg med Christian Bitz i går eftermiddags i kantinen. Det kom ærlig talt bag på mig, at han har så meget humor og er så selvironisk og god til at formidle. Jeg lærte tilmed lidt om sundhed.
Meget fint. God humor. Fangede forsamlingen og anvendte dele af foredraget til vores job. Kan varmt anbefales.
Christian gjorde det bare super godt og på en meget underholdende måde. Synes vi fik en del med som vi kan bruge og vi fik brugt lattermusklerne.
Virkede meget engageret. Så helt igennem et fantastisk godt foredrag.